Til middag med malkekøer: plantefedt skal reducere prutterne
Laust Bendix Jensen har malkekvæg på sin gård lidt udenfor Esbjerg. Han tilføjer plantefedt til deres foder, fordi det giver mere mælk. Det har samtidig den effekt, at det får køerne til at forurene mindre. Eksperter er dog skeptiske overfor palmefedtet, som udgør en stor del af fodertilskuddet.
Af Katrine Bang Ramsbæk og Kalle Kehlet
Brune malkekvæg står på række i hundredevis og spiser af foderet på gulvet i den store stald. En mørkegrøn fodermaskine baner sig vej forbi de mange køer, der ikke reagerer på den store flyvende klods. Maskinen stopper mange gange på vejen gennem stalden og vipper foder ud til de mange sultne køer, der endnu ikke har fået mad.
Mængden og sammensætningen af foderet, den afleverer, er ikke tilfældig. Det er nøje sammensat og afmålt for at optimere mælkeproduktionen fra de 375 malkekøer. En af de vigtigste ingredienser heri er plantefedt, der får køerne til at producere mere mælk. Det er dog ikke den eneste effekt, plantefedtet har – det får også køerne til at udlede mindre CO2.
Plantefedt giver mere mælk
Laust Bendix Jensen på 63 år er landmand og har små 400 malkekøer på en gård i Bryndum udenfor Esbjerg, hvor han har været i 39 år. Han bevæger sig rundt mellem sine kvæg i den tykke dunst af kostald, hvor han passerer en indhegning med køer, der skal føde indenfor den nærmeste fremtid. Langsomt sniger hans hånd sig ind mellem tremmerne for at stryge den vordende mor på mulen. Han trækker på smilebåndet, og de rare øjne klemmes sammen.
Laust Bendix Jensen har i mange år givet sine malkekvæg plantefedt som et tilskud til foderet. Det har han gjort for at øge køernes mælkeproduktion, men i løbet af de sidste to år har den vestjyske landmand fundet ud af, at det også er godt for klimaet.
- Det er en fantastisk sideeffekt, at foderet er godt for klimaet, for vi landmænd har også et ansvar i den debat, siger Laust Bendix Jensen.
Laust Bendix Jensen viser det koncentrerede plantefedt fra palmer, der er meget effektivt for mælkeproduktionen og samtidig nedsætter køernes metanudledning. Foto: Katrine Bang Ramsbæk
Han begyndte at tilføje plantefedtet til sine køers foderblanding for ti år siden, fordi hans rådgiver anbefalede det af økonomiske årsager. Målet med at tilføje det koncentrerede plantefedt, der kommer fra palmefedt, er nemlig udelukkende at producere mere mælk.
Prisen på mælk er ikke steget, siden Laust Bendix Jensen startede i branchen for næsten fire årtier siden. Derfor er der heller ikke råd til forandringer, der koster forretningen penge.
- Jeg ville ikke bruge plantefedtet, hvis det ikke kunne betale sig. Men det gør det jo heldigvis, siger landmanden.
Nedsætter metanen i fordøjelsen
Køernes metanudledning står for lidt over en tredjedel af landbrugets samlede udledninger. Den udledning kan dog reduceres markant ved at tilføje mere plantefedt i køernes foder. Det blev slået fast i en rapport fra 2017, der er udarbejdet af Klimarådet.
På gården i Bryndum er der en stor hal, som fører ind til malkekvægene. Her står et par europapaller placeret i et mørkt hjørne. Hvis man ikke vidste, de stod der, havde man blot ladet øjet passere forbi. Men sækkene på pallerne er altafgørende for Laust Bendix Jensen. De er med til at øge mælkeproduktionen, og gør ham samtidig til en klimabevidst landmand. Sækkene er nemlig fyldt med koncentreret plantefedt fra palmer. Landmanden stikker hånden ned i sækken og løfter en stor håndfuld palmefedt, som han langsomt lader rinde ud mellem fingrene.
- Det betyder meget for mig at være i stand til at gøre noget for klimaet, fastslår Laust Bendix Jensen.
De fleste landmænd tilføjer allerede plantefedt fodersammensætningen til deres kvæg, men for at mindske metanudslippet fra danske køer betydeligt, skal der skrues endnu højere op for mængden, ifølge en ekspert.
- Der skal gøres meget mere, hvis køernes metanudslip skal mindskes, så det betyder noget, siger Peter Lund, der er professor i husdyrernæring og fysiologi, og forsker i reduktion af klimagasser fra husdyrbruget ved Aarhus Universitet.
Når der tilføjes plantefedt til foderet, går det ind og nedbryder de bakterier i fordøjelsen, som omsætter brint og kuldioxid til metan. Det gør, at koen udleder mindre metan. Udover det koncentrerede plantefedt som tilskud, udgør fedtholdigt raps også en del af fodersammensætningen.
I kvægets mave omdannes den del af foderet, der ikke er fedt, og ender med at afgive et metanudslip. Så når andelen af fedt i foderet øges, er det en mindre del af foderet, der ender med at blive omdannet til metan.
- Vi bruger mange ressourcer på at teste og forske i plantefedt i foderet, så man kan mindske klimabelastningen fra danske malkekvæg, siger Nikolaj Ingemann Nielsen, der er chefkonsulent i kvægfoder ved Landbrug & Fødevarer.
​
​
Økonomisk incitament er nødvendigt
Laust Bendix Jensen tjener penge på at hjælpe klimaet, så det kan undre, at eksperter og interesseorganisationer ikke jubler mere over udviklingen med plantefedt i foderet til danske malkekvæg. Det er dog ikke helt så enkelt, at de danske landmænd kan bruge plantefedtet med profit, og samtidig hjælpe med at nedsætte CO2-udledningen.
Den gennemsnitlige konventionelle landmand med malkekvæg giver hver ko 720 gram fedtsyrer om dagen gennem foderblandingen. Nogle anvender lidt mindre, andre lidt mere. Laust Bendix Jensen er en af dem, der ligger over gennemsnittet, men det er stadig for lidt til at gøre en væsentlig forskel for klimaet. Det mener Peter Lund, der er forskeren bag tallene i Klimarådets rapport.
​
- Man skal op på over et kilo fedtsyrer pr. ko om dagen, før det gør en forskel, der kan mærkes, siger han.
Det ser Laust Bendix Jensen dog ingen mening i. Han har prøvet at tilføre mere fedt i sine køers fodersammensætning, men det gør ikke noget positivt for mælkeproduktionen.
- Fedtet kommer bare ud med afføringen igen, så det er spild af penge for mig, siger landmanden fra Bryndum.
Laust Bendix Jensen har haft malkekvæg i 39 år, og vil gerne hjælpe med at løse klimaproblemerne. Det kan dog ikke lade sig gøre, hvis det bliver en underskudsforretning. Foto: Katrine Bang Ramsbæk
Udover, at den, ifølge forskerne, nødvendige mængde af plantefedt i foderet ikke kan betale sig for landmændene, er der også andre faldgruber ved metoden. Nikolaj Ingemann Nielsen fra Landbrug & Fødevarer kritiserer brugen af palmefedt, der er den billigste og mest effektive fedtkilde til foderet.
- Der er mange stærke holdninger til at bruge palmefedt, som kommer fra træer, der skal fældes på den anden side af kloden og derefter sejles til Danmark, siger chefkonsulenten i kvægfoder.
Det er også grunden til, at Landbrug & Fødevarer kun forsker i, hvordan man kan optimere fedtindholdet i rapsen, der kan produceres indenfor Europas grænser, og dermed undgå at bruge det kontroversielle palmefedt. Der er dog et stort problem i at skulle udfase palmefedtet helt. Det er nemlig så billigt, at man fjerner det økonomiske incitament for landmændene til at bruge plantefedt i foderet. Og det kan blive et stort problem for landbruget, der i forvejen kæmper for at få sorte tal på bundlinjen.
- Man kan ikke forvente af landmændene, at de skal betale ekstra for at lave tingene om, siger Nikolaj Ingemann Nielsen.
Det synspunkt deles af Laust Bendix Jensen. Han bekymrer sig meget for klimaet, og har gjort mange ting for at gøre sin landbrugsvirksomhed mere grøn. Men prisen på mælk forhindrer ham lige nu i at købe plantefedt, der ikke kommer fra palmer.
- Jeg vil gerne hjælpe så meget, jeg kan – men der er ikke råd til at gøre noget, som giver underskud, siger Laust Bendix Jensen.
Foto: Katrine Bang Ramsbæk
Danske køer er en af landets helt store klimasyndere, da de alene står for over en tredjedel af landbrugets samlede udledning af CO2. Foto: Katrine Bang Ramsbæk